Loftisolering i Viborg og Midtjylland
Overvejer du at få et uforpligtende tilbud på loftisolering? Så er du allerede i gang med et af de mest effektive skridt mod lavere varmeregning og bedre komfort i boligen.
En stor del af varmen forsvinder gennem taget, hvis loftet ikke er ordentligt isoleret. Det kan føre til varmetab, kuldebroer, fugt, råd og skimmelsvamp – og ikke mindst en højere energiregning.
Med efterisolering af loftet får du en bolig, der holder bedre på varmen om vinteren og samtidig er køligere på varme sommerdage. Det giver et lavere energiforbrug, et sundere indeklima og en investering, der ofte hurtigt tjener sig selv hjem.
Isoleringsmateriale til loftet
Ved isolering af loft kan forskellige produkter anvendes. Vi har gode erfaringer med både glasuld og papiruld granulat. Typisk anvender vi, SUPAFIL FRAME, ISOCELL PAPIRISOLERING eller InsulSafe® til efterisolering af lofter, men alt efter hvad du ønsker så kan vi også efterisolere med Rockwool-granulat eller træfiberisolering.
Papiruld isolering
Papiruld er et miljøvenligt valg, fremstillet af genbrugspapir. Materialet er behandlet, så det er brandhæmmende og modstandsdygtigt over for skadedyr. Det giver en effektiv varmeisolering, har gode lydisolerende egenskaber og hjælper med at regulere fugt, så loftet forbliver tørt og sundt.
Glasuld
Glasuld er en af de mest anvendte isoleringstyper, fordi det kombinerer høj isoleringsevne med lang holdbarhed og Euroclass A1-brandklassificering. Det er en sikker og stabil løsning, der fungerer i både nye og ældre huse.
Rockwool granulat
Rockwool er baseret på stenuld og er især kendt for sine stærke brandhæmmende egenskaber og evne til at holde formen i mange år. Som granulat fordeler det sig jævnt i loftrummet og dækker effektivt alle kroge, hvilket sikrer en ensartet og varig isolering.
Træfiberisolering
Træfiberisolering er et naturligt produkt, der ofte vælges af boligejere, der ønsker et mere bæredygtigt materiale. Udover at bidrage til et godt indeklima giver det en behagelig temperaturregulering – varmt om vinteren og køligere på sommerdage.
Granulat isolering og indblæsning
Valget af metode afhænger af loftets konstruktion. Løs granulat isolering blæses ud i åbne loftrum, hvor det fordeler sig jævnt, mens tryk-indblæsning anvendes i lukkede konstruktioner, hvor materialet skal komprimeres og fylde hulrum helt ud.
Vi vurderer altid sammen med dig, hvilket materiale og hvilken metode, der passer bedst til dit loft. På den måde sikrer vi en løsning, der giver høj isoleringsevne, lang holdbarhed og maksimal komfort i boligen.
Fremgangsmåde ved efterisolering
Vindstop og ventilation
Før vi kan indblæse isoleringen, er der nogle forberedelser, som er nødvendige. Der monteres vindstop eller vindspærre ved tagfoden og gavlene, så ventilationen bevares. Det mindsker risikoen for, at kraftige vindstød flytter rundt på granulaten, og sikrer et sundt loftrum.
Gangbro og loftlem
Derudover hæves gangbroen på loftet, og loftlemmen skal have en forhøjning eller i nogle tilfælde udskiftes. En typisk efterisolering består af ca. 200 mm isolering, hævning af gangbro (50 cm bred), montering af Win Win-plader ved tagfoden og en forhøjning ved loftlemmen.
Ved vinkelhuse eller tage med valm kan der forekomme tillægsarbejde, da konstruktionen kræver ekstra tilpasning.
Tilbud på loftisolering
Vil du kende prisen på efterisolering af dit loft, aftaler vi altid et uforpligtende besøg først. På den måde kan vi vurdere forholdene og sikre, at du får en realistisk pris på dit projekt.
Prisen afhænger af flere ting – blandt andet loftets størrelse, materialevalg og adgangsforhold. Der kan også være ekstra omkostninger, hvis loftlemmen skal udskiftes, hvis der skal fjernes isolering ved tagfoden, eller hvis der skal bygges lodrette vindstop ved gavlene.
Derfor gennemgår vi altid opgaven sammen med dig, inden du modtager en skriftlig tilbudsrapport med den endelige pris.
Fordele ved loftisolering
Energibesparelse
Reducerer varmetab gennem taget og giver lavere varmeregning året rundt
Velegnet til både nye og eksisterende bygninger
Kan tilpasses forskellige tagtyper og byggestandarder
Hurtig og nem installation
Effektiv løsning med minimal forstyrrelse af boligen
Fleksibel montering – indefra eller udefra
Kan udføres fra loftsrummet eller udefra, afhængigt af bygningens forhold
Euroclass A1 brandklassificering
Anvendelse af materialer med højeste brandklassificering sikrer øget sikkerhed og overholdelse af gældende bygningsreglementer.
Vigtigt ved loftisolering
Ved loftisolering er det ekstremt vigtigt, at der er ventilation nok på loftet, så derfor kan det i mange tilfælde være nødvendigt, at der fjernes isolering og monterer vindbrædder/plader ude ved tagfoden.
Vindbrædder gør, at isolering ikke stopper for ventilationen udefra. Det gør at loftet bliver ventileret godt, er tørt og sundt.
Mange glemmer at have fokus på denne udfordring, men ved Jydsk Isoleringsteknik går vi meget op i ventilation.
Derfor gennemgår vi altid opgaven/ejendommen med dig. Så du får den bedste vejledning og en løsning som passer til din ejendom/projekt.
Spørgsmål til loftisolering
Hvor meget isolering skal der være på loftet?
Ifølge Bygningsreglementet anbefales der i dag ofte op til 300–400 mm isolering. Har du under 175 mm, bør du efterisolere.
Kan jeg efterisolere uden at fjerne gammel isolering?
Ja, i mange tilfælde kan ny isolering lægges oven på den eksisterende, så længe materialet er tørt og intakt.
Hvad koster isolering af loftet med papiruld eller granulat?
Prisen afhænger af loftets størrelse og materialevalg. Papiruld er ofte en prisvenlig løsning, mens mineraluld og Rockwool kan være lidt dyrere, men giver høj brandsikkerhed.
Hvorfor er gangbro nødvendig på loftet?
En hævet gangbro giver adgang til installationer og sikrer, at isoleringen ikke bliver ødelagt ved færdsel på loftet.
Hvad er forskellen på papiruld og Rockwool granulat?
Papiruld er et bæredygtigt naturmateriale, der giver god isoleringsevne og lydisolering. Rockwool granulat er baseret på stenuld, som har fremragende brandegenskaber og lang levetid.
Er der tilskud eller fradrag til loftisolering?
Ja, du kan ofte benytte håndværkerfradrag og i nogle tilfælde energitilskud, når du får udført efterisolering.
